
Aarhus Hostel
Aarhus Hostel ligger i Aarhus-forstaden Hasselager, kun 10 km fra Aarhus midtby. Her får du muligheden for at bo i hyggelige omgivelser og opleve den helt særlige danske højskolestemning.
Hyggelige værelser
Aarhus Hostel tilbyder 36 værelser til henholdsvis 1, 2 og 4 personer. Foruden de 36 værelser har Aarhus Hostel flere hyggelige faciliteter at byde på: spise-/opholdsrum, et gæstekøkken, tv-stue, et billardbord, et vaskerum og et smukt udeområde.
Fællesfaciliteter
Du finder både opholdsstue og spiseplads i underetagen og begge er til fri afbenyttelse af alle overnattende gæster. I opholdsstuen er der et 40" fladskærms-tv og forskellige brætspil, som ofte er et mødestede for sjove og hyggelige fællesaktiviteter. I underetagen kan I tage et slag billard medens andre kan hygge sig i stueetagen, hvor der er mulighed for at slappe af og smide benene op til en film eller to.
Gæstekøkken
Også gæstekøkkenet ligger i underetagen. Her er der et fælles køleskab, der tømmes og rengøres på forskellige dage, og også god plads til at lave mad på kogeplader og i mikroovn.
Udendørs
Udendørs finder du et dejligt grønt areal, hvor du frit kan benytte grillen, bålpladsen, græsplænen, disc-golfbanen og ellers nyde naturen omkring Aarhus Hostel.
Vaskefaciliteter
I vaskerummet finder du en vaskemaskine og en tørretumbler, og der er et strygejern og strygebræt, som begge frit må bruges.
Book din overnatning på Aarhus Hostel nu.