
Aarhus Hostel, konference- og kursussted
Det hyggelige hostel er smukt placeret i Aarhus-forstaden Hasselager kun 10 km fra Aarhus midtby. Her har du muligheden for at afholde møder, undervisning, konferencer, m.m. i charmerende omgivelser med mulighed for overnatning til deltagerne.
De ideelle mødefaciliteter
Aarhus Hostel er på mange måder ideelt til mange forskellige former for møde-, kongres- og kursusaktiviteter. I de fem mødelokaler er der forskellige muligheder for opsætning af borde og stole ud fra, hvad du efterspørger. I hvert lokale er der projektorer, lærred, og enten tavler eller whiteboards til fri afbenyttelse. Ydermere har deltagerne til dit arrangement muligheden for at holde deres pauser udendørs, i de grønne naturområder, der omgiver Aarhus Hostel.
Med sine i alt 36 værelser giver Aarhus Hostel den perfekte mulighed for at deltagere, som kommer langvejs fra, kan overnatte i rolige omgivelser.
Find den løsning som passer dig
Aarhus Hostel hjælper dig gerne med at finde den rigtige løsning til, hvordan du i dens omgivelser kan skabe de perfekte rammer for netop dit arrangement, så det bliver så vellykket som muligt.