El-ladestandere fra CLEVER
El-ladestandere fra E.ON
Praktisk info om ladestandere og forholdsregler
Der er i dag rigtig mange ladestandere rund omkring på offentlige steder og veje i Aarhus, og du har derved mulighed for at få opladet din bil på ca. 100 af kommunens parkeringspladser.
Alle kommunale ladestandere ejes og drives af E.ON, på nær ladestanderne i Navitas, der ejes og drives af Clever. Udover ladestanderne i Navitas har Clever også opstillet standere på en række private arealer i Aarhus Kommune.
- På kommunale placeringer, der drives af E.ON, er der hvert sted opsat tre ladestandere. Hver stander kan lade to biler. Det giver altså i alt seks parkeringspladser med lademulighed hvert sted.
- På hver adresse er der én parkeringsplads ud af de seks, som er skiltet med særlig signatur og forbeholdt elbiler.
- Som bilist med elbil skal du på lige fod med alle andre betale for at parkere de steder, hvor ladestanderne er placeret på betalingsparkeringspladser. Det gælder også de parkeringspladser, som ved skiltning eller afmærkning er reserveret specielt til elbiler. Det skyldes, at der ikke er et lovligt grundlag for at fritage elbiler fra betaling på parkeringspladser, hvor der er betaling.
#visitaarhus #visitaarhusregionen