©  Foto:

Møder og konferencer på kirstinelund

På kirstinelund midt i Lystrup kan din konference eller dit møde være, lige som du ønsker. Deres alsidige rammer giver dig mulighed for at tænke kreativt, og du rider på bølgen af 180 innovative virksomheder i et stort erhvervs-campus. Skab en dag med liv, kant og dynamik.

kirstinelund er viden, kompetencer, koncerter, foredrag og fællesspisning. Og det er bare nogle af eksemplerne. På kirstinelund er stemningen dynamisk og gastronomien leveret af det aarhusianske madunivers MIB.

Virksomhedsfællesskab og kirstinelund-summen

Til dagligt er kirstinelund et stort virksomhedsfællesskab fordelt over syv bygninger, hvor 1.000 mennesker og 180 virksomheder gror. Og de gror godt. Det er lige præcis dét, der gør dem til noget helt særligt.

Når du holder dit møde eller konference på kirstinelund, får du direkte sammenhæng til deres virksomhedsfællesskab, og du bliver med det samme omgivet af den unikke kirstinelund-summen.

Helhedsoplevelse, som passer til dig

Brug hele stedet og veksl dine omgivelser i løbet af dagen eller udvælg din favoritkrog i en af deres bygninger. De står på tæer for at gøre din dag til en helhedsoplevelse, og de hjælper gerne med at tilpasse alt fra grønne omgivelser, udendørs oplevelser og forplejning til bordopsætning og dekoration. 

De vægter deres udearealer lige så meget som deres indearealer. Rundt om kirstinelund blomstrer den gamle have og små stisystemer binder deres bygninger sammen. I pausen kan du lade dine gæster bevæge sig, og I kan slippe tankerne fri i grønne omgivelser og mærke livet på kirstinelund.

kirstinelund er kort fortalt spækket med muligheder.

Vidensindspark og moderne omgivelser

Hvad med at kickstarte din dag med et gratis videnindspark på 20 minutter? Få et kort oplæg fra førende virksomheder inden for blandt andet inbound-marketing, PowerBI, strategi og ledelse, machine-learning og netværksorganisation.

kirstinelund byder på:

  • En direkte sammenhæng til virksomhedsfællesskabet kirstinelund
  • Moderne, lys og industriel indretning
  • Grønne udearealer
  • 7 arkitekttegnede bygninger
  • 8 moderne mødelokaler
  • 3 inspirerende konferencelokaler
  • Plads til 150 siddende gæster
  • 330 gratis parkeringspladser
  • Frokost og forplejning fra maduniverset MIB
  • 5 minutter til motorvejen
  • Specialkaffe i Gårdens kaffebar

Og så meget mere. Tag forbi til en personlig rundvisning først og oplev den unikke stemning lige midt i Lystrup.

Follow us:

VisitAarhusconvention © 2024
Danish