Møde på Europaplads_Aarhus

Meet Denmark

Foto: RUNI Photopop

Det nationale udviklingsselskab for erhvervsturismen i Danmark.

Et fællesskab med erhvervsturisme i fokus

MeetDenmark blev etableret som en selvstændig forening i 2015 på baggrund af Lov om dansk turisme (2014).

MeetDenmarks medlemmer er pr. oktober 2019 Erhvervsministeriet samt turismeorganisationerne på fire af de største erhvervsturismedestinationer i Danmark: VisitAarhus, VisitAalborg, Wonderful Copenhagen og Inspiring Denmark, der dækker Region Syddanmark.

En løftestang til Danmarks erhvervs- og samfundsudvikling

MeetDenmarks mission er, at erhvervsturismen bruges aktivt som løftestang til en bredere erhvervs- og samfundsudvikling i Danmark. Visionen er, at Danmark er internationalt anerkendt som et af de mest nytænkende lande inden for erhvervsturisme.

I regi af MeetDenmark drives en række udviklingsaktiviteter, bl.a. projektet "Innovation og internationalisering i danske virksomheder gennem interaktion med internationale videnskongresser i Danmark".